Økosystem. Det indlysende slægtskab mellem spyfluen og kvalitetslitteraturen

Litteraturbranchen er et økosystem af underbetalte entusiaster, læsende eskapister, bestsellerhungrende redaktører og provisionslønnede købmænd. Som ofte nok skændes om meningen med det hele og er voldsomt uenige om behovet for og definitionen af kvalitet. Denne litterære organisme har også institutioner, som for eksempel Kulturministeriets institutioner, som Litteraturrådet og Læselystsekretariatet, som hver især forsøger at gøre opmærksom på kvaliteten og behovet for bøger. Der var også engang, hvor Kulturministeriet interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur. I februar 2007 afbeskikkedes nemlig de siddende udvalg, der uddelte henholdsvis Kulturministeriets børnebogspris og Kulturministeriets illustratorpris. Jeg sad selv i udvalget for børnebogsprisen i fire år. Måske var det en enkel megaloman embedsmand, der anbefalede at ændre på måden at uddele litteraturpriser på. Og måske var det en distræt kulturminister, der i sin tid sagde ok til det. Vi ved det ikke. Priserne var indtil 2007 de mest prestigefyldte på børnebogsscenen. Fordi de blev uddelt på basis af fagligt litterære kvalitetsvurderinger i et ekspertudvalg. Exit kulturministeriet. Kvalitet, Kulturministerium og børnelitteratur hænger ikke længere sammen. Pyt, for det er mængden, der tæller. Så er det bedre med Orla prisen, der er garanteret dækning i DR. Her er det skolebørn, der vælger bøgerne via afstemninger på internettet. Det er fint, for det stimulerer læselysten – men det har ikke det ringeste med udvælgelse ud fra en litterær kvalitetsdiskussion at gøre. Men Kulturministeriet måler ikke på kvaliteten, men på synligheden.

Så er der forlagene. De stakkels, hårdt prøvede forlag, der oven i købet skal trækkes med boghandlere (der i følge forlagene klager deres nød mere end bønder over vejret). Forlag skal tjene penge. På forlagene finder man utrolig mange af de helt vildt engagerede mennesker, der brænder for litteraturen. For en oftest beskeden betaling knokler de for at tjene deres løn hjem ved at finde og redigere titler, der vil generere noget salg. Derfor har forlag også sælgere. De interesserer sig for tallene. Derfor kan Jeppe Mossin, Lindhardt & Ringhofs salgsdirektør, i ugens udgave af Bogmarkedet fortælle, at forlaget har overvejet om især børnebøgerne overhovedet skal sendes til anmeldelse. Jeg kan – i alt fald indtil videre – roligt berolige læserne. Det ser ud til, at Mossins gode hjerte ind i mellem kan løbe af med ham, for som han siger, ”man skal huske på, at blandt andet bibliotekarer også læser anmeldelser af børnebøger.” For bogsælgere måles ikke på kvalitet, men på omsætning alene.

Jeg vil her introducere spyfluen. Det har noget med sagen at gøre, tro mig. Som barn tænkte jeg, at Gud på skabelsens fjerde og femte dag godt kunne have genovervejet skabelsen af enkelte arter. Spyfluerne for eksempel. I biologitimerne lærte jeg dog om økosystemer. En verden uden spyfluer kunne i sidste ende betyde at andet, der også ernærede sig af spyfluer, uddøde. Exit edderkopper og skimmelsvampe, for eksempel. Og så kommer turen til næste led i fødekæden. Og vidste De, at moderne medicin anvender opdrættede spyfluer til at helbrede kroniske sår?

Nu er det hverken fordi anmeldere (da slet ikke dem!), Kulturministeriet eller Jeppe Mossin skal sammenlignes med en spyflue. Dem fremhævede jeg kun for at illustrere et litterært økosystem: Forfattere skriver bøger og illustratorer tegner bøger; forlagene udgiver dem; sælgerne markedsfører dem; boghandlerne sælger dem; læserne køber dem; anmelderne anmelder dem (nogle gange) og kulturministeriet gav (engang) de bedste af dem priser. Uden priser ingen fremhævelse af kvalitet, uden anmeldelser ingen kritik og ingen respons til forfattere, der så kan blive bedre og så fremdeles hele kæden rundt. At melde sig ud af kredsløbet på afgørende punkter, som Kulturministeriet har gjort, og som Lindhardt og Ringhof har overvejet at gøre, vil i sidste ende medføre, at noget dør et andet sted. Ikke i dag, ikke i morgen, men helt sikkert i overmorgen. Derfor: Længe leve spyfluen!

2009-01-30