Røvere og banditter

Slægtens offer. Danerriget 1   af Ottesen, Josefine  
266 sider. Høst & Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián

Ungdomsbøger. Sådan fænger man læsende piger: kærlighed, lidt heste, konflikter og masser af muligheder for, at en stærk pige kan vise sit værd og opnå anerkendelse midt i alle fortrædelighederne.

Josefine Ottesen er forfatter til over 60 bøger, senest trilogierne Krigeren og Historien om Mira og den endnu uafsluttede dystopiske trilogi Det døde land, som har vundet rigtigt mange læsere blandt de 10-15 årige. Hendes nyeste trilogi er Danerriget, hvis første bind hedder Slægtens offer. Romanen foregår i årene 1094-1095 i og omkring Svendborg, hvor Ottesen selv bor. Den handler om den 13-årige Ragnhild, der er blevet lovet bort til Sote, den utiltalende søn fra nabogården. På den måde kan de to gårde lægges sammen, og Ragnhild kan dermed sikre sin slægt stabilitet og sikkerhed også i fremtiden.

Sote og hans familie er ikke specielt vellidte på egnen. Rygterne siger, at de står i ledtog med de røvere og banditter, der overfalder gårdene. Derfor bliver de, der i dyre domme betaler beskyttelsespenge til Sotes slægt, ikke overfaldet. Til gengæld må de ofte betale beskyttelsespengene ved at afgive gårdene. Ikke underligt, at Ragnhild på det kraftigste modsætter sig tvangsægteskabet. Der er imidlertid ingen hjælp at hente fra familien. Slægten går forud for alt, og Ragnhild må bede til såvel Jesus Kristus som de hedenske guder i håb om, at mindst én af dem hjælper hende.

Ottesen har som altid gjort sig umage med sin research. De historiske oplysninger er så præcise, som det lader sig gøre. De gamle og de nye guder brydes, og kongen begynder så småt at kunne påtage sig ansvaret for at holde fred i landet, så det ikke længere er stormænd med mange voldsmænd, der styrer de forskellige egne i landet. Holdningen til trælle er endvidere langsomt under forandring. Kilderne til det historiske univers har Ottesen fra diverse arkæologiske fund og mange samtaler med museumsfolk. Afstanden mellem fremtid, fortid og fantasytid er ikke stort i Ottesens univers. Hun fokuserer som altid på en ung person, der er i konflikt med sin slægt og tid. Psyken hos disse unge er meget nutidig, og de problemstillinger, de står over for, kan nemt overføres til lignende problemstillinger i vores samfund. I Slægtens offer kan man derfor se paralleller til tvangsægteskaber i indvandrermiljøer og æresforståelsen i disse.

Erstat blot Jesus med Muhammed og skru omgivelserne tusind år frem, så har vi en temmelig aktuel og nutidig roman. Bøgerne er skrevet som spejlinger af vores tid. Det gør romanerne en smule vanskelige at forholde sig til: Det er uden tvivl ungdomsbøger, og samtidig er de samfundsmæssige forhold, der beskrives, historisk sandfærdige. Men om Ragnhilds meget individualistiske tanker ville have nogen gang på jorden i 1094 er ikke til at vide. Men én ting opnår Josefine Ottesen via dette trick – og det er at gøre bøgerne uhyggeligt moderne og vedkommende. Det er, hvad der kræves for at fænge læsende piger: kærlighed, lidt heste, konflikter og masser af muligheder for, at en stærk pige kan vise sit værd og opnå anerkendelse midt i alle fortrædelighederne. Som uddannet skuespiller og instruktør kender Ottesen endvidere alt til at skabe spænding, effekter og de tilhørende klimaks. Den evne savnes heller ikke i Slægtens offer, der giver lige præcis det, den lover og lidt mere til.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret