Kærlighed i coronaens tid

Livet - illustreret   af Aisato, Lisa  
Oversat af Per Straarup Søndergaard. 190 sider. 240 kr. Straarup & Co.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Luksuriøst illustreret gavebog om menneskelivet.

Den norske illustrator Lisa Aisato har i sin nye bog, ”Livet – illustreret”, lavet en collage over livets mangfoldighed i form af en sammenhængende, smuk billedfortælling, som hylder livets forskellige faser, oftest med kærligheden som det gennemgående tema.

Bogen er blevet et stort hit i Norge, hvor den allerede er udkommet i et oplag på 120.000 eksemplarer og er solgt til udgivelse i 10 lande. Illustrationerne i bogen stammer dels fra nogle af de mange bøger, Aisato har illustreret, samt fra det norske Dagbladet Magasinet, hvor hun er fast illustrator. Bogen er oplagt som en gave i forbindelse med én af livets markante milepæle, men kommer formentlig mest til sin ret, når man på tværs af generationer kan bladre den igennem, mens man fortæller om livet og de fælles oplevelser. ”Livet – illustreret” har mest karakter af en såkaldt ”coffee table book” med vægten lagt på illustrationerne, og hvor der kun er en kort, poetisk tekst, der sikrer en sammenhæng mellem bogens sider.

Bogen er inddelt i seks kapitler med illustrationer og tekster fra livets stadier. Først barndommen, som hos Lisa Aisato er magisk. Her stod farverne stærkere, fantasien havde vinger, og julen var altid hvid og fyldt med gaver. Så kommer det vanskelige teenageliv, fyldt med usikkerhed og humørsvingninger. Denne afløses umærkeligt af voksenlivet, der præges af studier, en gryende seksualitet og ikke mindst kærligheden.

Pardannelsen afløses naturligt af en ny fase i livet, nemlig familielivet, som er fyldt med børn og kærlighed, men også med et tidspres, som er vanskeligt at håndtere, og som påvirker kærligheden til ens partner negativt. Voksenlivet ændrer sig, når børnene flytter. Måske holder parforholdet, eller også gør det ikke, og så må man i gang med at finde kærligheden på ny eller vælge at være alene på rejsen fremover. Under alle omstændigheder kender man nok sig selv lidt bedre og er godt forberedt, når alderdommen dukker op med de glæder og sorger, der følger af kombinationen af børnebørn og en krop, der ikke længere kan det, som man føler, man gerne vil.

Teksten i bogen er kort. Et eksempel er teksten på de fire første opslag i teenagelivet: ”Vi holdt op med at lege,/ prøvede konfirmationstøj og begyndte at bruge deo./ Måske elskede du skolen./ Måske slæbte du dig gennem den.”

Teksten er først og fremmest en kort ledsagetekst til selve illustrationerne, som altid fylder et helt opslag. Der er ikke tale om et digt, og teksten kan ikke stå alene. Det er samspillet med illustrationerne, der bærer bogen, og som skaber følelser og tanker, efterhånden som man bladrer gennem siderne.

Uanset illustrationernes sødme er der ikke tale om en fornægtelse af alt det vanskelige, der også er i livet. Der er hos Lisa Aisato plads til det lyse og mørke, til ensomhed, skilsmisse, ja, selv demens. Kun barndommen er stort set idyllisk, hvilket måske ikke er så underligt, da hun først og fremmest er børnebogsillustrator.

Aisatos illustrationer er meget varierede. De er farverige, generøse og udtryksfulde med en lun sans for humor, der fremhæver det absurde. For eksempel et sted, hvor en meget gammel og affældig mand står foran et spejl med to små håndvægte. I baggrunden ser man så billeder af, hvordan han formentlig så ud, da han var yngre og var den stærke mand i cirkusset. Teksten lyder: ”Det er underligt. Indvendigt er du 22.”

Det er nok et billede, de fleste over 50 år vil kunne genkende. Og det er netop ved at gøre det almene tydeligt, at bogen byder op til dans.

I disse coronatider, hvor man er henvist til at blive indendørs med sine nærmeste, er det en god bog at sidde med og reflektere over sit liv sammen med for eksempel sit barn. Det er nemlig interessant nok en bog, der på grund af sin korte tekst og store illustrationer ikke lukker sig om sig selv, men åbner op for samtalen.

”Livet – illustreret” giver en god undskyldning til at dele sine oplevelser fra egne livsfaser med sine nærmeste og dermed lukke andre ind. For bedsteforældre, som har gennemgået de fleste af livsfaserne, er det også en gylden mulighed for at sidde med børnebørnene og fortælle om et anderledes liv, med illustrationer, der tjener som en slags flot underlægningsmusik.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret