Når løgne fører til sandhed

Rigtige løgnhalse   af Jackert, Cilla  
Oversat fra svensk af Anja Hitz. ABC Forlag. 208 sider. 230 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Løgnhals. Man må ikke lyve. Men 12-årige Annika fortæller løgnehistorier hele tiden, og måske er det ikke kun dårligt? Ny bog leverer stof til eftertanke.

Annika er en rigtig lystløgner. Hun synes, det er sjovere at stikke folk en plade end at fortælle sandheden. Hendes veninder ved det, klasselæreren ved det, og hendes forældre ved det. Så selvfølgelig vil ingen tro på, hvad hun siger, da hun endelig fortæller sandheden.

Cilla Jackerts bog Rigtige løgnhalse handler om den sommer, hvor den 12-årige Annikas liv tager en voldsom drejning. Hendes mor føder en lillebror flere uger for tidligt - oven i købet på køkkengulvet. Der er blod over det hele, og faren tager imod barnet, så godt han kan. Mor og far tager på hospitalet med babyen, og Annika må flytte ind hos sin morfar.

Mor og far vil ikke fortælle Annika noget om, hvordan det går, og Annika tror, at babyen og hendes mor vil dø. Ret logisk, når man tænker på alt blodet. Sommerferien er aflyst, og faren flytter stort set ind på hospitalet.

En dag møder Annika en gruppe nogenlunde jævnaldrende børn i parken ved observatoriet. Ligesom Annika lyver de også alle sammen. De mødes dagligt for at flygte fra et eller andet derhjemme, og de har aftalt, at de ikke stiller hinanden spørgsmål om deres hjem eller forældre. Kaja er den uformelle og ofte ondskabsfulde leder af gruppen. Så er der pigen Kiks og drengene Tobbe og Finne samt Løv. De seks børn udfordrer hinanden på mange forskellige måder: De skal stjæle, drikke sprut og udføre farlige stunts.

Det daglige samvær ved observatoriet er et fristed for alle, men skillelinjen mellem fantasi og virkelighed udviskes, efterhånden som deres lege udvikler sig. Sommerens begivenheder ender med at ændre livet for alle seks børn i en retning, de ikke havde kunnet forestille sig. Ved siden af børnenes historie udfoldes Annikas uvished og nervøsitet omkring sin mor og sin nye, svagelige lillebror, der måske snart skal dø.

Rigtige løgnhalse er en ret speciel bog, fordi den både er meget munter og meget alvorlig. Det er ikke svært at forstå, hvorfor børnene har brug for at skabe deres eget univers, hvor de voksne ikke har nogen indflydelse.

Cilla Jackerts bog er også god, fordi den ikke serverer endegyldige konklusioner eller morale. Det er dilemmaer, hun beskriver, så ingen løsning er den helt rigtige. Løgnene er ikke nødvendigvis en dårlig måde at håndtere situationen på. Men omvendt kan en velplaceret sandhed også være det helt rigtige og løse en række problemer. Der er i det hele taget masser af solidt tankegods i den sørgmuntre bog om løgnhalsen Annika.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret