Nordisk Råd. En hungorilla og en hjemløs hund viser kvalitet og spændvidde i den svenske børnelitteratur.

Svenske Jakob Wegelius vandt i 2008 den prestigefyldte Augustpris med en anderledes billedbog om hungorillaen Sally Jones. Sidste år udgav Wegelius overraskende en murstenstyk roman, Mördarens apa, der er en selvstændig fortsættelse af billedbogen og som oven i købet helt velfortjent også vandt Augustprisen i 2014. Det er denne, svenskerne nu har indstillet til Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris.

Gorillaen Sally Jones er ingen almindelig gorilla. I billedbogen kan man opleve, hvordan hun bliver taget til fange i junglen som spæd og efter et utal af ulykker ender som skibsmaskinist på fragtskibet Hudson Queen sammen med skipperen, den finske Henry Koskela. Sally kan ikke tale, men er ferm til at læse og skrive og er begavet med en imponerende teknisk snilde. Mördarens apa foregår i 1920rne og er en kriminalroman i gammeldags forstand. Historien starter i det skumle havnekvarter i Lissabon, hvor Koskela og Sally leder efter en last til deres skib. De bliver snydt og ved et uheld bliver Koskela anholdt for et mord, han ikke har begået, alt mens Sally må skjule sig for at undgå at blive taget til fange.

Koskela må sidde i fængsel i tre år, alt mens vi følger Sallys udfordringer, mens hun forsøger at bevise Koskelas uskyld: Først må hun arbejde som medhjælper på et værksted, der reparerer harmonikaer, senere får hun igen hyre som maskinist, hvorpå hun bliver forrådt og givet som gave til en indisk maharaja. Heldigvis har han øje for gorillaens evner og Sally får hurtigt lov til at avancere som maharajaens personlige tjener og flymekaniker. Romanen består af en lang række tråde, hvor vi følger flere personers lykke og ulykke, alt sammen fortalt sindigt og medrivende på én og samme tid. Bogen er krydret med Jakob Wegelius´ stemningsfyldte sort/hvide illustrationer, der i den grad hjælper en til at se verden som den så ud engang i 1920rne.

Historien, der skrives af gorillaen Sally, er godt fundet på og blander politiske intriger, mord, forræderi og kærlighed sammen i en velsmagende cocktail, der egner sig lige godt til børn som til voksne.

SVENSKERNES jury sender os med deres anden nominering til nutidens sociale boligbyggeri i Sverige, hvor vi møder den uheldige otteårige Bengt i Frida Nilssons Jagger, Jagger. Bortset fra hans mor og far synes alle, Bengt inklusive, at han er ækel: »Men det spelade ingen roll vad de sa, för det var inte de som bestämde vilka som fick vara med och leka.« I ejendommen er der tre andre børn, som gør det til en sport at mobbe Bengt: Astrid, Allan og Gustav. De stopper cornflakes i hans brevsprække, smider hans nye fodbold i åen og låser ham inde i affaldscontainerrummet.

En dag møder Bengt den hjemløse Jagger. I bogen er han ganske vist en hund, men det kunne lige så godt være et menneske. Godt hjulpet af Jagger begynder Bengt at hævne sig på de tre børn. Det er øje for øje og tand for tand: Han smider en død rotte i Astrids brevsprække, kaster Gustavs nye cykel i åen og prøver at spærre Allan inde i affaldsrummet. De tre plageånders forældre klager til Bengts og de forbyder Bengt at mødes med Jagger.

I de fleste andre bøger om mobning ender historien godt heromkring og alle bliver venner, men ikke her. Jagger jages ganske vist bort, men dukker op igen - denne gang er han på vej til rehabilitering og bor hos en tidligere hjemløs ved navn Heikki. De lever af at dele morgenaviser ud, blandt andet i Bengts ejendom, og da Bengt ikke rigtigt har andre venner, begynder han at komme på besøg hos Jagger og Heikki, hvor han møder Heikkis søn, Kenny. Kenny er grim og laver en ufrivilligt irriterende kliklyd med halsen indimellem. Han er stærk og noget af en rod. Han og Bengt bliver gode venner og det varer ikke mange sider, før Astrid, Allan og Gustav må sande, at de i Kenny har mødt deres overmand.

Igen vandrer Astrid, Allans og Gustavs forældre til Bengts for at klage, denne gang over Bengts venskab med Kenny. Men moren kan godt se, at Bengt er ensom, så hun vælger at støtte Bengt og smækker døren i. Det er en atypisk slutning for en børnebog, for konflikten løses ikke, nærmest tværtimod.

Med til historien hører, at Jagger bliver frygtelig jaloux på Kenny og ender med at tage af sted til landevejene igen. På trods af det noget fantasifulde persongalleri er Jagger, Jagger en temmelig alvorlig og realistisk historie. Der er ingen nemme løsninger, når det gælder mobning og det er både befriende og børnesolidarisk, at Frida Nilsson siger dette højt. Nilsson var nomineret til Augustprisen for bogen i 2013, og i mit sind er både hun og Wegelius stærke kandidater til vinderskamlen.

2015-07-10

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret