De gale i Frilonia

Metilies underjordiske rejse   af Hega Holst, Kamilla  
160 sider. 169 kr. Høst & Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián
Pigen der skulle vælge   af Fupz Aakeson, Kim  
48 sider. 169 kr. Gyldendal
Anmelder: Arguimbau, Damián / Illustrator: Brøgger, Lilian

Døden. Ensomhed og død er temaet i to nye børnebøger.

Kamilla Hega Holst vandt i 2003 som den første debutant nogensinde Kulturministeriets børnebogspris for en usædvanligt stærk bog, der foregår halvt i drømmeland, halvt i virkeligheden. Nu udkommer hendes anden roman, Metilies underjordiske rejse, der hurtigt forlader virkeligheden for at lade hovedpersonen foretage en lang og smertelig tur i drømmeland.

Max’ tvillingesøster Metilie er forsvundet på årets første efterårsdag. Det sker umiddelbart efter morens begravelse. Max venter en uge – og tager så af sted for at finde hende i den store skov. Her møder han pigen Ralle, der først truer ham med bank, men siden hjælper ham og fører ham gennem et hul i jorden til sit hjem i landet Frilona, som befolkes af de, der ikke rigtig kan håndtere tilværelsen i vores virkelighed. Frilona er fyldt med mærkelige mennesker såsom pigens nabo Gunnar, der er bindegal, og som går rundt med en gryde på hovedet, fordi han påstår, at 74 kirurger har rodet i hans hjernemasse, og han derfor har en åben hovedskal.

Hvor Niels Klim hos Holberg brugte sin underjordiske rejse til drilsk at undersøge, hvordan man måske/måske ikke kunne organisere sig rent samfundsmæssigt, så bruger Hega Holst Frilonia til at vise et samfund, der skjuler sin angst ved hjælp af munterhed. Menneskerne lukker verden ude, for her er et skønsomt udvalg af folk, der alle har givet op, men som skjuler det for sig selv. Pigen Ralle er måske en undtagelse, men også hun er præget af Frilonias sørgmuntre stemning: »Der er så meget ondt derude,« som hun siger.

Og der er vitterlig noget ondt derude, for det viser sig, at alle børn i Frilonia er blevet taget til fange af den onde Vera, der bruger dem til at grave underjordiske gange i håb om at finde sin søn, der ligger begravet et sted i den store skov. Og det er naturligvis dér, hvor Metilia befinder sig. Max tager derfor af sted for at finde Metilia, og Ralle tager hårdt presset med for at hjælpe Max.

Det bliver en helt surrealistisk og voldsomt uhyggelig rejse ned i dybet, hvor Max og Ralle til slut må møde Vera og beslutte sig for, om de ønsker at vende tilbage til virkeligheden og sig selv. Det er en fantastisk stærk, uhyggelig, mærkelig og bølgende bog fuld af drømmerier, angst og håb. Historien vil på samme tid tiltrække og skræmme børnelæsere og få dem til at undres.

KIM Fupz og Lilian Brøgger er også begge tidligere modtagere af børnebogsprisen – og deres nye fællesudgivelse, ´Pigen der skulle vælge´, er ikke så udfordrende som Hega Holsts roman, men bør i alt fald vække lige så mange tanker hos læserne.

En pige kan ikke sove, så hun lister ned i stuen i ly af natten for at se fjernsyn. Men på sofaen sidder en lille mand med en stor mappe og sover. Det er Døden. Og da pigen vækker ham, viser det sig, at han også har rod i sine papirer, for nu kan han ikke finde ud af, om det er moren eller faren, han skal hente. Det må pigen selv vælge. Døden vil vende tilbage om et døgn, og så skal hun have besluttet sig.

Pigen tager derfor de kritiske briller på om morgenen: »Det kunne man måske godt undvære, tænker pigen, sådan noget med en mand, der læser avis og snakker om fodboldhold«. Og lidt senere tænker hun det samme om sin mor: »Det kunne man vel godt undvære. En dame, der læser avis og snakker om brødristere.« Det er godt nok et svært valg, synes pigen – og man behøver vel ikke være mesterpsykolog for at få en god snak med sit afkom om den historie. Lilian Brøggers illustrationer er sjove og giver samtidig godt rum til refleksion ved at anvende store flader med rolige mønstre, hvorpå pigen, døden eller pigens forældre tydeligt kan træde frem med hver deres særpræg.

Det er en bog, som er nem at læse selv for de yngre og spændstig at læse op for de yngste

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret